Tilberedning og anretning af Valentinsmenuen 2021
Tilberedning og anretning af Valentinsmenuen 2021
Se her hvordan du anretter vegetarmenuen
I jeres pakke med menuen ligger der en beskrivelse, hvor I finder fremgangsmåde på tilberedning af menuen. Herunder finder I også vores beskrivelse, samt små videoer hvor vi viser hvordan man evt. kan anrette maden.
Forret
Rødbederimmet laks & store rejer i dild
serveret med fennikelsalat, saltede mandler & estragonvinaigrette
1. Forvarm ovnen til 180 grader
2. Fugt brødet med vand og varm det i ovnen i ca. 8 min.
3. Kryddermayo, smør med havsalt & hummus a la MellemRum er klar til servering og skal blot anrettes som ønsket
4. Alt til forretten er i samme bakke og alt er færdigtilberedt og klar til anretning
Se anretningen her:
Hovedret
Steak af oksemørbrad
hertil bagte vinterrødder i persille, persillerodspuré, syltede tyttebær & pirrende rødsvinssauce
serveret med mos a la brændende kærlighed med grøn rasp
1. Find de tre bakker med hovedretten
2. Forvarm ovnen til 180 grader
3. Tag stilling til hvordan i ønsker kødet tilberedt og find ud af hvornår det skal i ovnen, den samlede tilberednings tid på resten af maden er ca. 25-30 min, med plads til hygge & et glas rødvin
Rød: ca. 11 minutter ved 180 grader – kernetemperatur 52 grader ved brug af stegetermometer.
Medium: ca. 15 minutter ved 180 grader – kernetemperatur 56 grader ved brug af stegetermometer.
Gennemstegt: 30 minutter ved 180 grader – kernetemperatur 60 grader ved brug af stegetermometer.
Efter endt tilberedning skal steaksne trække ca. 10 min. ligegyldigt stegetid.
5. Fordel urteraspen ovenpå kartoflerne og kom kartofler i ovnen (De skal have 25-30 min. i alt)
6. Klip bakken med pirrende rødvinssauce, persillerodspuré & bagte vinterrødder i persille fra hinanden
7. Kom persillerodspuréen og saucen i hver sin gryde og sæt til side
8. Kom de syltede tyttebær i en skål
9. Kom bagte vinterrødder i persille i ovnen (De skal have 15-20 min i alt)
10. Lun sauce og persillerodspuréen ved middel til lav varme på komfuret
11. Alt til hovedretten er nu klar til anretning
Se anretningen her:
Dessert
Blødende chokoladekage
med skovbærpuré, hengemte bær, grøn chokolade & vanilje creme fraiche
1. Find de to bakker til desserten
2. Forvarm ovnen til 180 grader
3. Bag den blødende chokoladekage i 12 min. og lad den herefter tempererer på køkkenbordet i tre min.
4. VIGTIGT! Husk at løsne den blødende chokladekage i kanten, evt med en spisekniv, inden den vendes ud af formen
5. Når den blødende chokoladekage er løsnet i kanten, vendes den ud af formen og er klar til anretning
6. Alt andet til desserten er færdig tilberedt og klar til anretning
Se anretningen her: