Aarhus Stiftstidende 18/10 2009
Målet er nået for MellemRum
Århus Stiftstidende 18. oktober 2009 09:45
Af Jan Schouby Foto: Martin Ballund
jans@stiften.dk
Restaurant MellemRum går ikke efter Michelinstjerner, men niveauet er alligevel så højt, at det får Stiftens anmelder til at finde fem stjerner frem.
Fornuftigt prisniveau, afslappet stemning og mad på et højt niveau gør Restaurant MellemRum til et af de bedste valg blandt de mellemdyre restauranter.
Det er det ultimative, man kan opnå som kok – at få en eller flere stjerner i madbogen over dem alle, Michelinguiden.
Derfor er en plads i bogen også noget, som rigtig mange kokke drømmer om og stræber hen imod.
Men skal man tro ejerne af Restaurant MellemRum på Fredens Torv 2 i Århus, så er Michelinstjerner ikke noget for dem.
I hvert fald skriver de på hjemmesiden, at målet ikke er at hente Michelinstjerner. Det handler i stedet om håndværk, hygge og energi, for af den vej at skaffe gæsterne en god og smagfuld oplevelse.
Og lad det være sagt med det samme – MellemRum har nået sin målsætning.
Kvaliteten af maden er ikke helt til Michelinstjerner, men det er restaurantens prisniveau til gengæld heller ikke.
Med 550 kroner for tre retter med vinmenu placerer MellemRum sig i gruppen af mellemdyre århusianske restauranter, og i den gruppe hører den så afgjort til blandt de allerbedste.
Håndværket fejler intet, og det gør hyggen og energien heller ikke. Faktisk leverede MellemRum en stort set fejlfri oplevelse den tirsdag aften, vi var forbi.
Mærkeligt navn
Ejerne har valgt det lidt mærkelige navn ’MellemRum’, fordi det skal signalere, at restauranten skaber en lille lomme – et mellemrum – mellem for eksempel arbejde og sengetid, hvor tiden for en gang skyld ikke er afgørende.
En lidt søgt forklaring måske, men det er i hvert fald lykkedes at få skabt en hyggelig restaurant, hvor man føler sig velkommen. Den helt rette balance, så man føler sig opvartet uden at være overvåget, og personalet virker til at have en oprigtig lyst til at gøre det bedst mulige for gæsterne, uden at det bliver opstyltet og påtaget.
Spisekortet hos MellemRum er overskueligt. Fire forretter, fire hovedretter, ost og dessert.
I alsidighedens navn valgte vi at prøve kræfter med lidt af hvert, så de første retter, der landede på bordet, var henholdsvis torsk og letsaltet laks.
Torsken svømmede rundt i en fin kartoffel-porresuppe i selskab med sauterede porrer. Normalt kan både torsk og kartoffelsuppe var en lidt fad oplevelse, men det var bestemt ikke tilfældet her.
Torsken var bagt i baconkrumme, og det gav den helt rette mængde salt, og porren sørgede for at give suppen tilpas opbakning. Lækker og enkel ret.
Også laksen høstede anerkendende ord.
Den ankom i selskab med krydderurter, sensommer rodfrugter og peberrodsyoghurt samt ristede hasselnødder.
Umiddelbart lidt af et smagsbombardement, men det hele var mikset så fint, at hverken peberrod eller krydderurter fik overtaget. Igen en ret lige i øjet.
Til forretterne nød vi to forskellige hvidvine. En portugisisk Vila Real og en sydafrikansk Chenin Blanc.
To udmærkede vine hvor sydafrikaneren dog løb med sejren.
Chenin Blanc er den mest benyttede drue i Sydafrika, og huset Avondale har skabt en vin, der har en næsten mousserende virkning, og med en lang og god eftersmag.
Super rødvin
Ingen af vinene kunne dog måle sig med den argentinske rødvin, vi valgte til hovedretten. Malbec årgang 2003 fra Mendoza var næsten sort at se på og meget krydret at dufte til, men den havde en næsten fløjlsagtig konsistens og en intens og lang smag.
Perfekt til både kalvemørbrad og kalvesteg, der var hovedretterne.
Kalvestegen var rødvinsporcheret og blev serveret sammen med kalvebryst, der var stuvet med svampe og lå på en timiansauce. Hertil blev serveret kartoffelmos.
På spisekortet blev retterne præsenteret som sensommermenu, og havde vi fået serveret retten en dejlig varm sensommeraften, ville den nok have været lovlig tung. Men sådan en råkold oktoberaften passede den perfekt.
Meget mør kalv og en glimrende stuvning, der gav retten et meget kraftfuld udtryk.
Kalvemørbraden var der heller ikke meget at udsætte på.
Et meget stort stykke ekstremt mørt kød, der blev stegt perfekt og naturligvis cognacflamberet efter alle kunstens regler ved bordet.
På tallerkenen lå også en velsmagende estragonpuré og en dejlig rødvinssauce, mens hybensalaten fremstod en smule malplaceret og svag i koderne.
Syndig afslutning
Afslutningen på måltidet var også glimrende og levede fint op til resten af aftenens niveau.
Den ene dessert var honning-limeis med lune brombær og sprød limekaramel, mens selskabets to andre deltagere fik chokoladekage med hyldebærsorbet og karamelliseret mælk.
Chokoladekagen var syndig og tung men smagte fremragende. Den ville dog have været endnu bedre, hvis makkerskabet havde været vanilleis eller måske en lidt friskere frugtsorbet. Den medfølgende hyldebærsorbet var for tynd i smagen til for alvor at kunne byde chokoladekagen op til dans.
De lune brombær var til gengæld helt i top, og her fungerede honning-limeisen som en perfekt makker og skabte en god balance mellem det sure og det søde.
Inklusiv to kopper latte endte regningen på 1700 kroner. En fair pris for tre gang tre retter samt en flaske rødvin og tre glas hvidvin.
Niveauet er som sagt ikke til Michelinstjerner, men det er nok til fem små Stiftenstjerner og en anbefaling om med mellemrum om at lægge vejen forbi Fredens Torv 2 i Århus.